Fagforeninger – hvorfor melde sig ind?

I de seneste år har der været en stigende tendens til, at især unge fravælger fagforeningerne. Der kan imidlertid være mange gode årsager til, at man bør melde sig ind i en fagforening – og ikke først, når man får brug for fagforeningens hjælp.

Som fagforeningsmedlem kan du være med til at sikre, at netop din fagforening kan etablere nogle gode aftaler, der vedrører dit arbejdsmiljø. Typisk vil der være nogle specifikke fagforeninger, der er tilknyttet din arbejdsplads (om end du frit kan vælge din egen fagforening), og som således sørger for at forhandle om de forskellige overenskomster. Disse overenskomster kan tælle punkter som mindsteløn, ferie og generelle krav for arbejdsmiljø.

Mange af fagforeningerne er således bygget op om tanken, at fællesskab gør stærk. Fagforeningerne sigter også mod at hjælpe dig med en lang række konkrete ting. Mange medarbejdere oplever på et eller andet tidspunkt i deres arbejdsliv, at de får brug for rådgivning, muligvis juridisk sparring, når der eksempelvis opleves problemer med lønsedler, barsel, sygeforløb eller måske et psykisk dårligt arbejdsmiljø. Her kan det være en klar fordel at være fagforeningsmedlem, idet man har en kompetent støtte, der kan begå sig mellem paragraffer og arbejdsgange.